Optimér din forretning med Club Cars GPS system
Club Cars GPS system ”Visage” kan hjælpe din golfklub med at optimere forretningen både på driften, markedsføring og forbedring af spilleoplevelsen på banen. Digitale styringsredskaber af klubbens golfbiler er et unikt værktøj med et væld af muligheder.
Digital hjælp til driften
Visage er en hjælpende hånd for både greenkeeperen og golfmanageren i den daglige drift af klubben og banen.
Golfmanageren kan fra sin computer i realtid holde styr på alle golfbilerne mens de kører ude på banen; hvordan er strømniveauet på den enkelte bil? Hvor befinder bilerne sig på banen, og er de på tid? Hvis ikke, kan man gennem systemet skrive beskeder ud til bilerne.
Med Visage systemet kan greenkeeperne fjerne mange skilte, reb osv. fra banen. De steder på banen, hvor bilerne må køre, er styret digitalt, så bilerne mister fart, hvis de kommer ind i områder, som er forbudt for biler.
Ved at holde golfbilerne væk fra de sårbare områder på banen, kan de dage, hvor man må køre med golfbiler på banen muligvis strække sig over flere dage end ellers.
Golfbilerne kan også programmeres til i et tidsrum ikke at kunne startes overhovedet. Det kan forebygge tyveri og hærværk på banen forårsaget af golfbiler.
Markedsføringsmuligheder og tjekket baneguide
Golfklubben kan naturligvis tiltrække greenfee gæster ved at udbyde GPS i golfbilerne som en mulighed – det er stadig sjældent i Danmark at golfbaner har GPS. Visage systemet tilfører golfbilerne en unik baneguide, hvor man på skærmen selv kan bede om diverse mål og afstande på banen. Der findes også en ”fly over” feature, hvor man visuelt ser hullet som hvis man fløj over det.
I bilerne er det muligt at lægge reklamespots, relevante oplysninger eller beskeder ind på skærmen, som spillerne automatisk får op, når de kører. Eksempelvis kunne en reklame for klubbens burger med fordel komme på skærmen, når golfbilen forlader 17. tee, eller gode tilbud fra proshoppen. ”Visage” systemet giver også mulighed for at man fra bilen kan bestille baneservice, hvis man undervejs skulle få lyst til noget at spise eller drikke.
Erfaringer med Visage
Visage systemet er udbredt til golfbaner over hele verden. I denne video kan du høre ansatte og golfspillere på Old Edwards Golf Club i USA fortælle om de erfaringer de har gjort sig med at have Visage installeret i deres Club Cars, og hvilke fordele de ser – både for spillerne på banen og for greenkeeper og golfmanager: Klik her for at se videoen: https://www.youtube.com/watch?v=15zOgVCkQOQ
Hør mere om Visage
Lyder Visage systemet i Club Cars som noget, der kunne være interessant for din klub? Så kontakt meget gerne den officielle Club Car forhandler i Danmark, Cart Care Danmark, som kan fortælle mere og gerne kommer ud og giver et oplæg, ligesom demonstrationer kan arrangeres.
|
|