Der er aldrig blevet spillet flere golfrunder i Danmark – flere og flere af dem i buggy. Den stigende interesse for buggy på runden, har sat gang i interessen hos de danske klubber for at anskaffe Club Cars GPS system ”Visage”, som giver golfspilleren den ultimative baneguide og et super service-redskab lige ved hånden.
Avanceret baneguide
”Visage” systemet tager baneguiden til et helt nyt niveau. I golfbilen har man en skærm i forruden, hvor grafik og lækre features er i højsædet. På baneguiden kan man få mål på præcis de afstande rundt på hele banen, som man ønsker at få – også mål, som man ikke kan skyde med en lasermåler. Der findes desuden en ”fly over” feature, hvor man visuelt ser hullet som hvis man fløj over det.
Du kan føre dit scorekort via skærmen og få det sendt til dig elektronisk efter runden. ”Visage” systemet giver også klubben mulighed for at bruge skærmene til at kommunikere med de enkelte biler, ligesom man fra bilerne også kan kontakte klubhuset. Det kan både være en bestillingsmulighed til restauranten, kald efter baneservice, men kan også komme i spil i nødsituationer.
”Visage” forlænger golfbil sæsonen fordi banen kan skånes
Med ”Visage” systemet kan klubben programmere bilen til at køre i bestemte områder – det er også til gavn for brugerne af bilerne. Man bliver forhindret i at bringe sig selv i fare ved at køre ud på områder, som kan udgøre en fare. Men samtidig skåner det også banen meget, at der er områder, som bilerne ganske enkelt ikke kan køre ind i. Og når banen skånes, får man som klub også en bedre bane. Når man kan styre hvor bilerne kører, kan golfbil-sæsonen forlænges så man kan køre i længere perioder på året. Fx har man i Aalborg Golfklub kørt med golfbiler hele sidste år, bl.a. fordi man har kunnet kontrollere, hvor bilerne har kunnet køre og ikke kunnet køre.
Første klubber i gang med ”Visage”
Et par danske klubber er gået ombord med ”Visage” systemet, som nu er installeret i golfbilerne i Aalborg Golfklub, Great Northern, Randers Golf Klub, Stensballegaard Golfklub, Blokhus Golf Klub, The Scandinavian, Silkeborg Ry Golfklub og Volstrup Golf. Flere klubber har vist interesse.
Erfaringer med Visage
Visage systemet er udbredt til golfbaner over hele verden. I denne video kan du høre ansatte og golfspillere på Old Edwards Golf Club i USA fortælle om de erfaringer de har gjort sig med at have Visage installeret i deres Club Cars, og hvilke fordele de ser – både for spillerne på banen og for greenkeeper og golfmanager:
Hør mere om Visage
Lyder Visage systemet i Club Cars som noget, der kunne være interessant for din klub? Så kontakt meget gerne den officielle Club Car forhandler i Danmark, Cart Care Danmark, som kan fortælle mere og gerne kommer ud og giver et oplæg, ligesom demonstrationer kan arrangeres.
Venlig hilsen